Ledende overlæge i tilknytning til lærestolsprofessorat ved Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Univer[...]
vor 2 Wochen
Ledende overlæge i tilknytning til lærestolsprofessorat ved Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital Vi tilbyder en strategisk vigtig lederstilling, hvor du som ledende overlæge og klinisk lærestolsprofessor bliver en central del af afdelingsledelsen ved Mave- og Tarmkirurgi på AUH. Sammen med afdelingens cheflæge ogsygeplejerske har du det samlede ansvar for afdelingens faglige, kulturelle og organisatoriske udvikling. Som leder af forskningsenheden går du forrest i ambitionen om at bringe klinik og forskning tættere sammen. En vigtig del af din rolle bliver at fremme patientnær, tværgående forskning og skabe stærke rammer for udviklings- og kvalitetsprojekter. Du arbejder målrettet for, at forskningsresultater ikke blot bliver til ny viden, men også til konkrete forbedringer i den kliniske drift – til gavn for patienter på og uden for AUH. Det er ligeledes vigtigt, at du formår at samle forskningsenheden og udnytte de synergier, der kan skabes mellem de forskellige forskerteams. Der er tilknyttet kliniske forpligtelser til stillingen svarende til 1-2 dage om ugen inden for dit eget subspeciale. Stillingen er uden vagtforpligtelse og omfatter højt specialiserede funktioner, patientundersøgelser, supervision og undervisning af yngre læger. Du formår samtidig at favne specialets tværfaglighed og sikrer, at flere fagligheder inddrages i forskningen gennem attraktive forskningspipelines. Som klinisk lærestolsprofessor bliver du en del af AUH’s samlede afdelingslederkreds og indgår dermed i hospitalets øverste strategiske ledelse. Det indebærer et medansvar for at udvikle hospitalet med fokus på sammenhængende patientforløb og et tværgående helhedsperspektiv. Som afdelingsleder på AUH refererer du til hospitalsledelsen. Afdelingsledelsen har det samlede ansvar for afdelingens drift og udvikling, samt ledelse og koordinering på tværs af hospitalet. Læs om dit formelle ansvar, opgaver og beføjelser som afdelingsleder i Ledelsesmodel og stillingsbeskrivelsen for ledere i Region Midtjylland . Vi søger en speciallæge i kirurgi med en stærk faglig profil samt dokumenteret interesse for forskning og udvikling. Du har opnået en ph.d.- eller doktorgrad og har en vedvarende videnskabelig produktion af høj kvalitet. Erfaring med ledelse af forskningsfællesskaber er afgørende, og international erfaring gennem forsknings- eller uddannelsesophold betragtes som en klar fordel. Du har indgående erfaring med specialets centrale undersøgelser, indsigt i økonomistyring af forskningsprojekter og fondsmidler samt teoretisk videreuddannelse. Du besidder stærke formidlingsevner og formår at gøre kompleks viden anvendelig i en tværfaglig kontekst. Vi søger en udviklingsorienteret leder med stærke samarbejdsevner og evne til at tænke strategisk og handle operationelt. Du har erfaring med ledelse af tværfaglige fællesskaber og formår at skabe sammenhæng mellem klinik, forskning og organisation i samarbejde med relevante aktører. Du indgår i ledelsessamarbejdet med tillid og er motiveret af at skabe fælles retning og udvikling for afdelingen. Du er en idérig og helhedsorienteret person, der bidrager aktivt til afdelingens daglige ledelse. Du tager medansvar for implementeringen af strategiske beslutninger og arbejder målrettet for, at de omsættes til konkrete forbedringer i praksis. AUH er et internationalt anerkendt og højt specialiseret universitetshospital, der samtidig er akuthospital for 378.000 borgere i Aarhus og Samsø Kommuner. Vi er samlet i én hospitalsby med 10.000 medarbejdere, som samarbejder i stærke faglige fællesskaber på tværs af 50 afdelinger om behandling, forskning, uddannelse og innovation. Vi forsker i tæt samarbejde med AU og med regionale, nationale og internationale partnere. AUH er som det eneste danske hospital medlem af den europæiske hospitalsalliance, EUHA, ligesom hospitalet er medlem af 19 europæiske netværk for sjældne sygdomme (ERN). I disse år er vi særligt optaget af at udvikle hospitalet til morgendagens sundhedsvæsen, hvor AUH skal bidrage med indsatser, der styrker behandling tættere på borgernes hjem og i mere sammenhængende forløb for vores patienter. Mave- og Tarmkirurgi er en af landets mest specialiserede kirurgiske afdelinger og bemandes af ca. 240 engagerede medarbejdere. Afdelingen favner hele det mavetarmkirurgiske speciale og har et tæt samarbejde med både kliniske og tværgående afdelinger på AUH med fokus på sammenhængende patientforløb af høj kvalitet. Afdelingen er kendt for sin stærke forskningsprofil, hvor klinisk praksis og forskning går hånd i hånd. Der forskes bredt i både kirurgiske teknikker, patientforløb og behandlingsresultater, og den akademiske aktivitet er en integreret del af afdelingens identitet. Den forskningsbaserede tilgang understøttes af adgang til avanceret teknologi og højt specialiserede funktioner, som er fordelt på dedikerede, fagligt stærke teams. Afdelingen har stor ambulant og stationær aktivitet og varetager både højt specialiserede funktioner, regionsfunktioner og hovedfunktioner. Ledelsen består foruden dig som klinisk lærestolsprofessor af afdelingens cheflæge og chefsygeplejerske, som i samarbejde med funktionsledergruppen står for den strategiske og faglige udvikling af afdelingen. Når du ansættes som afdelingsleder på AUH, er du ventet. Vi gør os umage for at tage godt imod dig og hjælpe dig i gang med dine nye ledelsesopgaver. Din onboarding inkluderer et skræddersyet introduktionsforløb, der passer til dine ledelsesbehov og erfaringer som leder. Ansættelsesvilkår, ansøgning og tiltrædelse Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. I din kliniske ansættelse på AUH vil du blive ansat som ledende overlæge (specialeansvarlig) og referere til hospitalsledelsen. Ansøgning med CV og bilag sendes til hospitalsledelsen. Ansættelsen forudsætter gyldig autorisation og en tilfredsstillende børneattest. Forud for ansættelse i en speciallægestilling gennemføres en skriftlig lægefaglig bedømmelse af ansøgernes kompetencer inden for de syv lægeroller. Kompetencer dokumenteres i skemaet, som er en del af den elektroniske ansøgningsportal. Det er en forudsætning for at søge stillingen, at du samtidigt søger stillingen som klinisk lærestolsprofessor i kirurgi ved AU: (INDSÆT LINK TIL OPSLAG). Efterfølgende ansættelse i stillingen som ledende overlæge forudsætter, at du af Institut for Klinisk Medicin, AU, indstilles til det til overlægestillingen knyttede kliniske lærestolsprofessorat. Ansøgningsfristen er den 5. januar 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 24. marts og den 8. april 2026. Mellem første og anden samtalerunde udarbejdes en personprofil, som du efterfølgende modtager individuel tilbagemelding på. Tiltrædelse er den 1. juni 2026 eller efter aftale. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte lægefaglig direktør, Michael Braüner Schmidt, på / eller cheflæge ved Mave- og Tarmkirurgi, Uffe Schou Løve, på / . Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret. Beskæftigelsestype: Fast Arbejdstid: Fuldt Primær kontaktperson: Michael Braüner Schmidt Lægefaglig direktør #J-18808-Ljbffr
-
Shire Of Denmark, Österreich Regionshospitalet Goedstrup VollzeitOverlæge eller speciallæge til kolorektalteam ved Mave- og tarmkirurgi, Regionshospitalet Gødstrup Brænder du for at blive en del af et stærkt fagligt fællesskab? Mave-tarmkirurgisk afdeling på Regionshospitalet Gødstrup søger en engageret og samarbejdsorienteret speciallæge eller overlæge med speciale i kirurgi til en spændende fuldtidsstilling...
-
Shire Of Denmark, Österreich Regionshospitalet Goedstrup VollzeitSpeciallæge(r) til Mave- og tarmkirurgi, Regionshospitalet Gødstrup Brænder du for at blive en del af et stærkt fagligt fællesskab? Mave-tarmkirurgisk afdeling på Regionshospitalet Gødstrup søger engageret og samarbejdsorienteret speciallæge med speciale i kirurgi til en spændende fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. Om stillingen Vi søger en...
-
Shire Of Denmark, Österreich Aarhus University Hospital VollzeitLogistikmedarbejder/Industrioperatør til Depotet ved Forsyning & Service, Aarhus Universitetshospital Depotet ved Forsyning og Service AUH søger medarbejdere med tiltrædelse 1. februar 2026 eller snarest muligt. Brænder du for at hjælpe andre? Nyder du frihed under ansvar i arbejdet? Så har du muligheden for at blive en del af Depotet på Aarhus...
-
Speciallæge ved MSK afsnit, Røntgen og Skanning, AUH
vor 2 Wochen
Shire Of Denmark, Österreich Aarhus University Hospital VollzeitSpeciallæge ved MSK afsnit, Røntgen og Skanning, AUH Ved Røntgen og Skanning afsnit 1-2-3, er en stilling som speciallæge ledig til besættelse pr. 1. februar 2026, eller efter aftale. Stillingen er tilknyttet det muskuloskeletale team. Arbejdsområderne er primært muskuloskeletal radiologi, hvor der vil være mulighed for yderligere subspecialisering....
-
Shire Of Denmark, Österreich Regionshospitalet Randers VollzeitIntroduktionsstilling ved Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Randers En 1-årig introduktionsstilling i ortopædisk kirurgi ønskes besat fra 1 marts 2026, eller efter aftale. Afdelingen er energisk og produktiv, hvilket giver et stort udviklingspotentiale for intro-lægen. Intro-lægen vil blive allokeret til traume-, infektions- og...
-
Shire Of Denmark, Österreich Region Syddanmark VollzeitVores gode kollega gennem mange år har fået en stilling nærmere sin bopæl, og vi søger derfor en ny kollega i hendes sted i DAT teamet, Team 1 i Lokalpsykiatrien i Svendborg med opstart snarest muligt. Stillingen er på 37 t/uge. DAT teamet er et selvstændigt team i Lokalpsykiatrien i Svendborg, som arbejder tæt sammen med de øvrige teams, især team...
-
Shire Of Denmark, Österreich Aarhus University Hospital VollzeitSygeplejerske i et års barselsvikariat til Ældresygdomme - Sengeafsnit 1, Aarhus Universitetshospital Vil du være sygeplejerske i vores kompetente tværprofessionelle team? Vi ansætter i et års barselsvikariat, og du får nu mulighed for at specialisere dig inden for et speciale, der kalder på en bred vifte af sygeplejefaglige kompetencer tilpasset den...
-
Shire Of Denmark, Österreich Regionshospitalet Randers VollzeitIntroduktionsstilling i akutmedicin i akutafdelingen i Randers. Akutafdelingen i Randers søger læge til introduktionsstilling i akutmedicin til start 1. feb. 2026 eller efter aftale. Som introduktionslæge i akutafdelingen i Randers er du garanteret en meget bred introduktion til det akutmedicinske speciale, som det er beskrevet i målbeskrivelsen ....
-
Shire Of Denmark, Österreich REGION NORDJYLLAND VollzeitSygeplejerske til Nyre- og Urinvejskirurgisk ambulatorium og sengeafsnit Så har vi en stilling, der giver dig både faglig udvikling og stærkt fællesskab! Vi søger en sygeplejerske til Nyre- og Urinvejskirurgisk ambulatorium og sengeafsnit – og måske er det dig? Har du lyst til at arbejde i et spændende og specialiseret område, hvor udvikling,...
-
Shire Of Denmark, Österreich Aarhus University Hospital VollzeitLægesekretær / Sundhedsadministrativ koordinator til Akutklinikken for Kvindesygdomme, Aarhus Universitetshospital Vil du skabe ro, struktur og smil i Akutklinikken for Kvindesygdomme, Aarhus Universitetshospital? Vi søger en skarp lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator, der er på udkig efter en spændende hverdag med gode kolleger, til vores...